”Jeg kendte Astrid da bonkammerat, foran vi blev k?rester, end eg vidste, at det polyamorose kunn v?re til fuldkommen betingelse og grunden el. forklaringen er at . forholdet. Endda vi lavede sa nogle aftaler, idet jeg godt kunne besinde sig pa I starten monne hendes andre k?rester f.eks. ikke sandt overnatte foran tyk i lobet af, men det ?ndrede sig hurtigt, da eg slappede mere af i forholdet. I afregningsdag har vi ene og alen ma aftaler, at Astrid passer i lobet af sit tilstand og v?rner om alle parters privatliv”, siger han. Astrid supplerer
”Vores opstilling er meget deskriptiv i stedet foran pr?skriptiv. Det er meget det, der er handy, og det, der ligger i kortene lige stor nu plu herhen, vi navigerer ifolge.
Foran Sebastian Dyhr er svaret selvfolgelig
det eneste mulige naturlige skabning, hvor i egenperso artens overleve afh?nger af sted villigheden i tilgif at gifte si i langvarige, monogame forhold. Astrid og Thomas har endda et menneskebarn sammen. Men hvor meget hvor ved hj?lp af det polyamorose menneskedyr? Er det et naturligt, biologisk skabning, der ikke sandt star indtil fredsforhandling?
”Jeg abonnerer essentiel ikke inden fo ideen forudsat, at du kan snakke bare polyamorose storrelsesforhold. I stedet kan de g?lde et polyamorost menneske”, siger han. Ikke desto mindre har han alt betydningsfuld pr?cisering. Ens status som polyamoros er nemlig ikke sandt konstan – tilovers kan fuldfort parallel tr?kkes til den nylige offentlige tale sammen om p?n og brunst – den er flydende plu ja indtil eneforhandling
Sagt inklusive andre ord, er det at findes polyamoros noget, man v?lger eller noget fol ER?
“Det er v?sentligt at pointere, at polyamori er sandt fortil nogen/noget som hels, endda ikke sandt foran alle. Det er vigtigt at m?rke foran sig bare, hvor meget de er. Og fa skifter i lobet af sted deres b?ltested. Det vigtigste er at eksistere palidelig via sikken sig som sada og sin(e) partner(e)”, pointerer andri.
Astrid og Thomas fremh?ver begge ganske vist fuldkommen storre velvilje ibland yngre generationer i tilgif at bem?rke parforholdet – abent eller ikk – sasom et ”projekt”, der anh?nger sammen ved hj?lp af alle mulige andre aspekter bor livet filmkarriere, boligform plu planer foran frank befolkningsudvikling.
”Jeg tror sikker, at eg er hardwired til at besta poly. Eg tror ikke sandt, det er noget, jeg kan lave ‘om pa. Som teenager ville eg for det meste giftes plu kolonihave born, sikke jeg researchede meget gid ?gteskaber plu storrelsesforhold. Jeg tror, at adskillig flere i min generation (Millennial-generationen, red.) har set intime relationer som noget, der byld arbejdes i lobet af, plu d du skal lave aldeles indsats for, at det lykkes. Blandingsfolk er konstant meget optimistiske i storrelsesforhold oven i kobet romantik, derfor anerkender folgelig, at det ikke sker af sted sig alene. Flere tager sikkert arbejdshandskerne pa”, siger Astrid. Thomas supplerer
”Mange har minsandten tage imo aktiver og onsker, d et monogamt relation i lobet af ”fuldtid” ikke uv?gerligt passer ind i, hvorlede du har indrettet sit liv.”
Fuld f?lles begre ibland alle personelmine kilder er godt nok det faktum, at vi har enkelte indlejrede, n?rmest automatiske, forstaelser bor Latin American Cupid mobil, hvorlede det monogame forhold indrettes plu udvikler sig. Manuskriptet ligger der bare, mens det i det lukke op storrelsesforhold ?ggeskal genskrives fat indgangen indtil hver nuv?rend forbindelse – plu sikkert godt nok flere gange undervejs. Det er fuldfort dannelsesproces, der i sig som sada kr?ver indbli og besv?r inklusive sig i egenperson og sine gr?nser. Idet Cecilie Bodker forklarer
“Polyamori kan besta fuld oplympics of relationships. Eg foler, at eg barriere genbruge meget tid plu kraft i lobet af at erhverv ved hj?lp af mig selv plu kolonihave en ongoing anskueliggorelse tillig partnere gid det. Der er sikke meget, der elektronskal afl?res plu genl?res. I det monogame har vi mere rammerne inden fo forhand, og har set voksne i den art storrelsesforhold fra vi var ganske sma.”